Industrial shelves

At snage

Har du også en veninde der elsker at snage, så er her et par tip? Det kan selvfølgelig også bruges af dig… 😉
Vi er dog ikke ude i det helt personlige snageri, men det handler selvfølgelig om at følge lidt med I, hvad der sker på ens egen og andre blogs.

Pinterest
De fleste bruger nok Pinterest til at pinne en masse ting og kategorisere dem i boards og finde inspiration hos andre.
Men din veninde kan faktisk også se, hvor mange og hvilke ting der er pinnet fra en given hjemmesiden. Skriv f.eks.  www.pinterest/source/kreavilla.com
Den sidste del (kreavilla.com) kan din veninde erstatte med en hvilken som helst hjemmeside og se hvad der er pinnet derfra.
Snage - Pinterest2

Hvor mange følgere har andre blogs?
Du har nok hørt om Bloglovin’? Ellers er den en fejl – skynd dig derind, Bloglovin’ er nemlig en rigtig god måde, når man skal holde sig opdateret med de blogs man gerne vil følge.

Men Bloglovin’ kan bruges til mere end det. Søg efter en blog (øverst til højre) og vælg den ønskede blog. Her kan du – eller din veninde – se hvor mange følgere bloggen har.
Man kan også følge en blog på anden vis f.eks. via WordPress eller Facebook, så det er selvfølgelig ikke et fuldstændigt billede.
Snage - Bloglovin1

Nedenunder hvert billede er nogle røde hjerter – likes. Bloggers like likes! 😉
Ej, det er selvfølgelig rigtig at man som blogger kan lide at få likes, men jeg bruger det f.eks. også som en indikation for hvilke indlæg I læsere kan lide.
Vidste du overhovedet der fandtes muligheden for at like et indlæg? Og bruger du den? Jeg er nysgerrig, så byd ind!

Men udover at jeg som blogger bruger det, bruger Bloglovin’ også disse like til at vise “Popular posts“. Man kan vælge at se hvilke indlæg der er populære i forskellige kategorier og man kan også vælge land. Og det er faktisk ret sjovt at vælge forskellige lande, for stilen er godt nok forskellig!

Snage - Bloglovin2

Hvor mange sidevisninger har andre blogs?
Men tilbage til din veninde. På Blogtoppen kan hun nemlig se en oversigt over hvor mange sidevisninger forskellige blogs har. Desværre kan man ikke se det for alle blogs, det er nemlig kun blogs der har tilmeldt sig (man skal sætte lidt kode ind på ens blog) man kan se.
Men hvis en blog findes på siden, kan det jo være din veninde syntes det er meget sjovt at se hvor store forskellige blogs er. Eller måske er det mest hvis din veninde selv har en blog, hun syntes det er spændende.
Et andet lille men er, at man også lige skal opdatere sin tilmelding, hvis ens blog flyttes. F.eks. har jeg jo flyttet min blog fra www.kreavilla.blogspot.dk til www.kreavilla.com – og siden viser stadigvæk for www.kreavilla.blogspot.dk. Det skal gøres manuelt og det er der andre end mig der heller ikke lige får gjort.

Jeg håber du -og din veninde- blev lidt klogere. 🙂
Rigtig god lørdag aften!

1 kommentar

  • Chris

    Jeg bruger faktisk mest mine likes til at “gemme” indlæg, så jeg kan finde dem frem igen. Tror også dette er årsagen til, at så mange opskrifter ender på popular-siden. 🙂 Like meget sjældent af andre årsager, hvis jeg skal være helt ærlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Industrial shelves