Gubi TS bord

AW 2014 kataloger

August må vist betegnes som måneden som “nyhedsmåneden” indenfor interiør og mode, hvor virksomheder præsenterer nyhederne for efteråret og vinteren. Enten via kataloger eller via en af de to store boligmesser; Formland UP/Graded og Designtrade, mere om dem i et andet indlæg.

Tidligere blev jeg altid lidt irriteret, når diverse bloggere præsenterede nyheder fra de forskellige virksomheder – hvor får de dog oplysninger fra? Et svar er at være på virksomhedernes presselister, men en del udgiver også kataloger og de kan f.eks. findes på ISSUU og iBoligen. Her kan man også “følge” bestemte firmaer og blive underrettet, når de udkommer med noget nyt.

Jeg har kigget i katelogerne fra House Doctor, Bloomingville og Madam Stoltz. Jeg syntes desværre ikke der er de store overraskelser; farver og materialer er meget ovre i det naturlige; messing, kobber, marmor og træ og planter, som jo alle har været fremme noget tid.
Det der præger nyhedsbilledet mest, er de mange kurve i naturflet, som der kommer rigtig mange af. Og spejle. Spejle i alle mulige størrelser og faconer.

Et andet katalog, der kommer på gaden lige om lidt er Ikea‘s katalog . Det er jo en dejlig klassiker, men hvis man ikke kan vente, kan det allerede nu ses online. Og hvis du er så heldig at du får det husstandsomdelt, skulle det komme mellem d. 12 og 20. august.

Edit: Der er også kommet kataloger på gaden fra Ferm LIVING, Au Maison , Tine K Home og Bolia.

Håber I kan bruge det? Der skulle i hvert fald være til et par timers læsning her i weekenden. 😉

AW14 - HouseDoctor_Lille
House Doctor’s katalog

AW14 - BloomingVille_Lille
Bloomingville’s katalog

AW14 - MadamStolz_Lille
Madam Stoltz’s katalog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gubi TS bord