Industriel opbevaring

Bloggen flytter

Jeg har glædet mig til at løfte sløret for denne nyhed. I næste uge sker der nemlig nye ting her på bloggen.
KreaVilla er blevet optaget i blognetværket Bloggers Delight, som premium blog. Og her kommer jeg i rigtig fint selskab med bl.a. de skønne Homesick piger og Pantone4c, blogs jeg selv følger dagligt og varmt kan anbefale at følge.

Kreavilla har eksisteret i 2½ år og har været i gennem lidt af en udvikling fra i starten bare at vise hvad jeg gik og puslede med herhjemme, så var der en lang periode hvor der var meget stille, da jeg havde DecoVilla og solgte kobberlysestager i massevis. Til i år at arbejde lidt mere fokuseret med bloggen.
Og det har sørme båret frugt. 🙂

Desværre er der en lille ulempe for jer. Der kommer nemlig til at være bannerreklamer på bloggen. Jeg er klar over det kan være et irritationsmoment, men håber I hænger ved og det har bestemt med i overvejelserne.
Men flytningen giver også mulighed for at slippe for noget administrativt arbejde, der er support og så vil jeg heller ikke lægge skjult på at reklamerne også betyder, at jeg kan få en (beskeden) løn for alle de timer jeg lægger i bloggen.
Så jeg håber på jeres forståelse og kan love at indholdet på bloggen ikke vil ændrer sig!

Den virtuelle flytning sker i starten af næste uge, men forhåbentlig uden at I mærker til det.
Denne webadresse vil automatisk bliver redirectet til den nye, men hvis omgivelserne pludselig ser lidt anderledes ud, så ved I nu hvorfor.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Industriel opbevaring