Indretning af entré

Den perfekte butik – Areastore

Lad mig starte med at sige at dette ikke er et sponsoreret indlæg. Men i sidste uge faldt jeg over Areastore, der både er en webshop og som har en fysisk butik. Det var en stilleben Ananas og Little Joseph lysestagen der fangede min opmærksomhed og som jeg ikke før er stødt på hos nogle danske butikker.
Og så faldt jeg bare over den ene fede ting efter den anden og besluttede at jeg måtte tage forbi og kigge noget mere. Og jeg blev heldigvis ikke skuffet.

Diakon lysestager af Emil Hjorth-Rohde, marmorbræt fra Skjalm P.

Nu er den “perfekte” butik store ord og bruge, men jeg syntes virkelig at de har mange fede ting og et rigtig bredt sortiment. Jeg kommer nok også til at handle andre steder i fremtiden, men jeg vil helt sikkert kunne finde mange ting og inspiration i Areastore.

De har både kendte mærker, som By Lassen, Tom Dixon, Kay Bojesen og Skjalm P.
Upcoming designere, som fx. lysestagerne lavet af Emil Hjorth-Rohde på billedet ovenfor, plakater og smykker.
Fedt design som man bare sukker efter, som Ananas’en, Joseph lysestagen, bogen “Don’t eat the yellow snow” eller denne glaslampe.
Og så 1000 vis af “sjove” ting, som fx. fodboldspiller knagerækken på det fjerde billede, miffy lamper eller en bananmadkasse! Elsker sådan nogle ting, som kan give et smil på læben.

Alt i alt et sted jeg kunne købe mig fattig og helt sikkert skal besøge igen.

Nedenfor lidt billeder jeg tog på mit besøg i butikken.
Det er ikke alle tingene de har I deres webshop, og jeg kan nok ikke svare på hvor alle tingene er fra/hvad de koster, der skal vi nok have areastore på banen. Men jeg har skrevet lidt info ved hvert billede.

De fedeste tand tandkrus fra Propaganda og guld tandbørster.
Vaser fra Louise Roe,  messingklips, bordlampe og plakater bl.a. fra Kortkartellet.
Fede hylder og knagerne – er lidt forelsket i bordfodboldspillerne som knagerække (til et børneværelse).
Masser af smykker.
Masser af plakater.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indretning af entré