Tour de Børneværelse

Hæklet zigzagtæppe DIY

På et tidspunkt så jeg en reportage fra stylistens Susanne Vento?s hjem med det fedest zigzag sengetæppe (billedet nedenfor) og da jeg kort efter gik i gang med at opdateres Celias værelse kunne jeg lige se tæppet for mig og hvor godt det ville passe ind.

Kilde

Jeg prøvede lidt forskellige opskrifter, men syntes ikke for zigzag’erne var skrape nok, det blev nærmere bølger. Eller også kom der et lille hul ved toppen og bunden af hver zigzag og det syntes jeg heller ikke var pænt.
Så jeg gik i gang med at eksperimentere og fandt frem til nedenstående opskift.
Den adskiller sig ikke meget fra andre jeg har set, men det jeg ændrede var at lave 5 ud-/indtagninger i toppen/bunden fremfor 3, som mange bruger.

Størrelsen og designet af tæppet kan varieres meget: Færre/flere zigzagger på tværs, smallere/breddere striber, andre farver, men også størrelsen på zigzagger?ne.

Herunder ses mit færdige tæppe, flere billeder kan ses her.

Tæppet er hæklet i Blend/Tendens Hjertegarn og jeg har brugt farverne mint 7030, grå 1361, sort 199, koral 433 og hvid 000.
Jeg har hæklet med dobbeltgarn og nål 4,5. Tæppet bliver tykkere/tungere, når man hækler med dobbeltgarn, men jeg syntes det har en fin tyngde. Desuden går det noget hurtigere at lave.
Jeg kan desværre ikke huske hvor mange nøgler jeg har brugt, mener det er 5 eller 6 pr. farve så 25-30 nøgler i alt.
Der er 5 zigzag’er på tværs, og med hver farve har jeg hæklet 6 rækker og der er 120 rækker i alt (altså 20 striber).
Det færdige tæppe kommer til at måle ca. 85 * 190 cm.

Follow on Bloglovin

Opskrift
Forkortelser:
lm = Luftmaske
stgm = stangmaske

I mit tæppe er siderne (dvs. halvdelen af en zigzag) 16 stangmasker og det er det jeg vil tage udgangspunkt i.
Hver zigzag består således af 38 masker: Én side på 16 masker, indtagning af 5 masker, den anden side på 16 masker og udtagning i 1 maske.
Jeg har fem zigzag’er, hvilket betyder at jeg har slået 193 lm op; 5 * 38 lm + 3 vendemasker.

Når du beslutter hvor mange masker du skal slå op, så bemærk at den endelige bredde bliver en del mindre, fordi det jo går fra at være et lige stykke til at gå op og ned.
Jeg anbefaler at du laver en prøve, med fx. en eller to zigzag, hækler 10 rækker og derudfra vurderer hvor mange masker du syntes dit arbejde skal være.

Så kan du starte!

1. række:
Slå det antal luftmasker op, du er kommet frem til (se ovenfor).
Tip 1: Slå løst op evt. med en nål større end du ellers vil bruge.

2. række:
Den anden række er den sværeste at hækle og samtidig er den rigtig vigtig for at du får det rigtige antal masker i hele arbejdet. Så brug lidt ekstra tid her.

Tip 2: For at være sikker på at du får det rigtige antal masker i hver zigzag, kan du markerer hvor lang hver zigzag skal være. Altså her hver 38. maske.
Når du hækler kan du så tjekke at markeringen passer med der hvor en zigzag slutter. Gør den ikke det har du lavet en fejl. Gå tilbage til før fejlen opstod.

Tip 3: Når du laver udtagningen bliver den efterfølgende maske meget lille og man kan let komme til at overse den. Det er en stor hjælp hvis den inden markes, med en tæller eller et stykke snor.

Har du læst den ovenstående tips? Det er vigtigt, så læs det inden du hækler videre, det vil spare dig tid.

2a. Hækl to stgm i 4. maske fra nålen.
2b. Hækl 16 stangmasker.
2c. Lav indtagning så de følgende 5 lm bliver til én stgm.
2d. Hækl 16 stangmasker.
2e. Hækle 5 stgm i den følgende lm (udtagning)
Gentag punkt 2b til 2e indtil slutningen af rækken nås.

I den sidste maske på rækken skal du hækle 3 stgm masker i stedet for 5!

3. række:
Denne række er stort set som 2. række (b, c, d og e) men du skal nu slå luftmasker op til vending.
Rækken gentages indtil du har den ønsket længde på dit tæppe.

3a. Vend med 3 lm, hækl 2 stgm i 4. maske (= udtagning).

3b. Hækl 1 stgm i hver af de næste 16 stgm (der skal være 2 masker til “bunden” nås)

3c. Lav indtagning så de følgende 5 m bliver til én maske.

3d. Hækl 1 stgm i hver af de næste 16 stgm.
Ved den første maske skal man være opmærksom på at holde tråden stramt, så man for en pæn samling i bunden.

3e. Udtagning; hækl 5 stgm i samme maske.
Udtagningen ligger over udtagningen i forrige række – i den midterste af maskerne.

3f. Gentag punkt 3a til 3e indtil slutningen af rækken nås.
Den sidste udtagningen ved slutningen af rækken er dog lidt anderledes. I den sidste maske på rækken skal, der også laves en udtagning, men her skal kun hækles 3 stgm i stedet for 5!

Nedenfor ses hvordan en række ser ud, når de 16 stgm er hæklet. Der er en lille ?flip? tilbage og det er deri udtagningen skal laves. Hvis du ikke laver udtagningen rigtigt bliver kanten skæv og tæppet vil blive smallere og smallere.

Den sidste maske kan være lille og svær at finde og jeg bruger tit en nål, til at finde masken og gøre den større.
I denne maske laves de 3 stangmasker og du er derefter klar til at starte en ny række.

Når du skal skifte farve, er det blot en lille ændring i den allersidste del af sidste maske.
Lad være med at trække tråden gennem de to løkker, men tag en ny farve tråd og før den igennem i stedet.
Jeg plejer blot at sørge for at stramme maskerne lidt til og lader de løse ender blive. De skal dog hæftes på et senere tidspunkt.

Mit eget tæppe er endnu ikke helt færdig, men jeg skal selvfølgelig nok vise det frem, når det er.
Men indtil da kan du se et par undervejsbilleder her.

23 kommentarer

  • Som bonus kan jeg tilføje at tæppet på billedet er strikke af Susanna Vento og der findes en vejledning til den strikket variant her: http://www.scandinaviandeko.com/blog/diy-knit-cover/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for en meget god udførlig vejledning Christina 🙂 Det er meget smukt det tæppe du har lavet, jeg sidder og drømmer om at lave et magen til 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig smukt, som det ligger dér. Knus Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med dit meget smukke hæklede sengetæppe.Det passer så flot til det hvide soveværelse. Smukt:-)Godt nytår ønskes herfraTina Hoffbeckhttp://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes kanten bliver pænere, hvis du i stedet for at hækle tre masker i den sidste, så hækler to masker i de to sidste 🙂 bare et lille tip! Meget fin guide du har lavet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot…gode detaljer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt tak for tippet, det må prøves. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er et super fint tæppe, og kunne godt tænke mig at prøve at lave sådan et 🙂 Kan du evt. huske hvor mange gram der var i hvert garnnøgle og hvad tykkelse garnet havde ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Specifikationerne for garnet er:50 g = ca. 150 mPinde nr. 326 m/34 p = ca. 10 cmOg jeg brugte jo dobbelt garn og nål 4,5 da jeg hæklede tæppet.Pøj pøj med det, og du er velkommen til at sende et link, hvis du poster din process med tæppet på en blog eller lignede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Hej 🙂 nu har jeg kastet mig ud i det 🙂
    Men bliver nødt til at spørge ang række 2. Der står gentag 2a-2e, kan det passe at 2a skal laves gentagende gange? (Er ganske ny i denne verden 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Hvor fedt du har kastet dig ud i det!
      Og det er helt korrekt. I punkt 2a-2e hækler man én tak, så det skal gentages til slutningen af rækken nås, i mit tilfælde 5 gange.

      Rigtig god fornøjelse med det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Hej KreaVilla.

      Jeg har også lige startet dette store projekt, men kan det passe at man fra 2a-2e stadig skal have 2a? Altså lave 2 stm fra 4. nål?
      For mig giver det nemlig ikke rigtig mening… Ellers super fin opskrift!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Hej Maja

      Godt spottet for det har du da helt ret i. Det er kun 2b-2e der skal gentages.
      God arbejdslyst med projektet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Super fint tæppe! er nu selv gået igang. Men sidder nu her efter de første 16 stgm, og forstår ikke hvordan man laver den indtagning på 5? Findes der evt en video, så man måske bedre kan forstå det? Vil vædde med at der også opstår et problem når der skal udtages 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Det du gør er at du laver første del af stangmasken og beholder den på nålen, dette gør du 5 gange og trækker så garnet gennem alle 5 og foregående maskeløkke – hvis det giver mening?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Er lige startet på tæppet, men kan ikke få det til at gå op på 2. række. Jeg har valgt at lave tæppet bredere, 7*38=266 + 3. men kan ikke forstå slutningen, skal der i den sidste udvigelse være 3 stg i stedet for 5, og så efterfølgende skal der være 16 stg? Håber du forstår hvad jeg spørger om 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Hej Helle

      Ja, det er helt korrekt, at der i den sidste udtagning kun skal være 3 stg i stedet for 5, da det jo kun er en halv spids.
      Derefter skal du vende arbejdet med 3 lm og hækl 2 stgm i 4. maske. Og så hækle 16 stgm.

      God fornøjelse og fedt du er gået igang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Tak for svar, men det skal passe med at der er en maske tilbage på 2. række hvori de 3 stg skal være i? I så fald, så har jeg det ikke, det går op med de sidste 16 stg jeg skal lave??

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Er mit spørgsmål slettet??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther

    Utrolig flot tæppe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har brugt opskriften fra KreaVilla og jeg kan rigtig godt lide de skarpe zigzag det giver, opskriften er nem at følge når man bare […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hej.
    Tak for den fine opdrift!
    Jeg har lidt udfordringer med slutningen af hver række. Kan det passe den sidste maske er i luftmaskerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tour de Børneværelse