Bord dæk dig

Hvordan er det at blogge hos Bloggers Delight?

Året er ved at gå på hæl og det er et naturligt tidspunkt at stoppe lidt op og reflekterer over året der gik. Jeg har haft stort fokus på bloggen dette år, og der er da også sket en hel del ting. Den største og mest synlige nok valget om at skifte til Bloggers Delight. Jeg har oplevet en del spørgsmål om hvordan det er at være hos Bloggers Deligh, hvorfor jeg har skiftet mv. og det har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om og opvejet fordele og ulemper ved.

Fordele
1. En meget målbar ting er, at man får en del trafik fra BD. Fra forsiden samt andre fra bloggere i netværket. Jeg vil tror at det har øget min trafik med 50%.
2. I forbindelse med reklamer og sponsorede indlæg tager BD sig af forhandlinger og alt det administative. Og de har mange gode kontakter til annoncører.
3. Man kan få hjælp til tekniske problemer. Og faktisk har BD flere personer der arbejder med tekniske issues, og man får stort set altid svar indenfor 10 minutter, hvis der er noget der driller. Et stort skulderklap til især Daniel Ishøj.
4. BD har en facebook side, hvor alle spørgsmål kan stilles og der kan diskuteres. Det kan være rigtig rart hvis man ikke er helt inde i gamet og ikke har så mange bloggere i sin omgangskreds.
5. Desuden er der sammenholdet med de øvrige blogger og forskellige sociale arrangementer.

Ulemper
1. Den største ulempe er helt sikker, at BD skal have en del af indtægter ved annoncering og sponsoreret indlæg. Det er selvfølgelig forståeligt at de skal have noget for det arbejde og apparat der er bag, men udgangspunktet er 50 % er noget højt syntes jeg.
2. Jeg har i min tid, oplevet at de servere blogs’ene ligger på har været ustabil og der har været flere nede perioder.
3. Bannerannoncer er jeg generelt ikke så glade for. De fylder meget og generer en del, og betalingen er ikke specielt god.

Så der er helt sikkert fordele og ulemper og jeg tænker en vigtige overvejelse er, om man selv vil stå for alt kontakt og forhandling med annoncører eller om man vil betale sig fra det. Og så selvfølgelig i hvor høj grad man ønsker reklamer på sin blog. Men udover bannere, syntes jeg det i høj grad er muligt at vælge til eller fra. Som et sidste fact kan jeg sige at jeg i november havde 30.000 sidevisninger og fik udbetalt i alt 3000 kr; 1000 kr for et sponsoreret indlæg, 500 kr for bannerannoncer og 1.500 kr for køb via affiliatenetværk.

7 kommentarer

  • Jeg synes det er super fedt at du er så åben omkring det. Det er tit noget folk synes er lidt tabu at skrive om, men sejt at du gør det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      1000 tak!
      Jeg håber jo lidt jeg kan prikke lidt hul på tabuet og at nogle af er “derude” kan bruge det til noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    personligt kunne jeg bedre lide din gamle blog, fordi jeg synes at det kommer til at emme af meget reklame og sponsorindtægter. Jeg ved godt, at du prøver at gøre det personligt, men synes alligevel især bannerne på din blog, gør det til en reklameblog.
    Ja, det bare min holdning.ørigtitg godt nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Jeg er glad for at du trods alt stadig læser med. Jeg er klar over at reklamerne ikke kan overses, men jeg udvælger nøje hvilket sponsoreret ting jeg skriver om, så det stadigvæk er relevant.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Egentlig generer reklamerne mig ikke voldsomt meget men en ting jeg har bemærket efter du skiftede over er at du må bruge mindre tid på at skrive dine indlæg – de virker i hvert fald ikke så gennemlæste som førhen da der ofte er stavefejl, rettelser af teksten der ikke er færdiggjort (f.eks. omformuleringer hvor resten af sætningen ikke tilpasses) og slå fejl… Det bliver for mig lidt rodet at læse…

    At du skal have en indtjening ud af den tid du bruger på at blogge er for mig at se helt fair og at du er åben om det er jeg stor fan af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Den vil jeg tage til mig! Jeg har ikke selv bemærket det, men så var det jo nok heller ikke sket. 😉

      Tak for kommentaren og godt nytår.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er så fedt, at du ligefrem nævner indtægt og hvor meget på bloggen! 🙂
    Det er svært at gennemskue, hvordan det hele fungerer, og om det er noget, som er værd at stræbe efter. Tak!
    Godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bord dæk dig