Win a clamp lamp

To blog or not to blog


Der er lidt blogkrise bag skærmen for tiden. Der har været meget få indlæg de seneste par uger og jeg nyder faktisk at bruge tiden på noget andet.

Vi overvejer om det at eje et hus er det rigtige for os, eller om vi skal finde noget mindre at bo til leje i. Det har sat gang i en masse tanker bl.a. om forbrug og hvor mange ting vi omgiver os med. Og det er egentlig lidt skræmmende, når man begynder at se sig omkring i skabe og skuffer.
Men vi er startet en større oprydningen og det føltes rigtig godt. Det næste der så sker er, at jeg begynder at shoppe nye ting, for nu har jeg jo penge fra salget?! Måske ikke lige det der var meningen. *S* Men jeg drømmer jo stadigvæk.

Når man har en blog og interesse som mig, hvor jeg følger med hos mange andre med indretningsinteressede samt bolig- og design virksomheder, bliver man jo hele tiden fristet. Nogen gange (nu) kan jeg godt syntes det er åndsvagt at bruge så meget tid og penge på det. Det kunne gøre meget mere glæde andre steder. På den anden side det er min hverdag og mit liv, og jeg er mange timer i hjemme, og sætter pris på mange af de ting vi har.
Og normalt hygger jeg mig med at blogge, men lige nu står det bare stille. Og det er måske også ok? Jeg vil i hvert fald ikke forcere at skrive indlæg uden der er en lyst og et drive bag, og jeg bare skriver for at skrive.

Og så sniger tanken sig frem, hvem gider overhovedet læse med?! Er det ved at hænge jer ud af halsen med alle de planter jeg skriver om?! Det er lidt pusigt, for jeg får ikke specielt mange kommentarer på bloggen, men hvis jeg snakker om nogen og nævner bloggen, får jeg tit positive tilkendegivelser og ros. Det føltes ind imellem mærkeligt at skrive så meget uden at vide hvem, dem “på den anden side er”. (Det var en lille opfordring til jer *S*). Men det er måske også afledt af, at jeg heller ikke deler, så meget ud af mig selv.

Jeg vil runde af for nu, selvom jeg ikke ved om det lukkede eller åbnede flest spørgsmål. Der blev i hvert fald rystet lidt på posen.

Til jer der har plads der hjemme(!), så husk at jeg har gang i en give away, hvor jeg udlodder en clamp lamp. Der findes en vinder på onsdag.

Rigtig god forårsdag til alle jer der læser med. 🙂

17 kommentarer

  • Christine

    Hej 🙂
    Jeg synes, at det er virkelig interessant at høre dig tage lidt afstand fra det materialistiske og kigge indad efter kerneværdierne.
    Jeg er ærligt talt ved at være udmattet af at se på indretningsbilleder, for de ligner hinanden! Gab.
    Det er ligeså interessant at gå i Inspiration og Imerco.
    Hvis jeg skulle holde trit med tendenserne ville jeg blive ruineret, og jeg tænker tit på hvor mange penge folk bruger på køb og smid væk som moden skifter? Det er faktisk ret trist, hvis du spørger mig. Er det deres egen smag eller er det for at leve op til noget? Snap et billede af Kähler, KLAM plakater, pastelfarver, kobber, messing, marmor i hvid og grøn, hængeplanter, Haypuder og Lyngbyvaser og træk et støvet filter ned over. Alle bor tilsyneladende sådan, og det er altså trist at man ikke kan se personligheden mere!
    Hold da op, hvor mit tastatur gløder pludselig, og sikket langt indspark, som altså ikke er personligt imod dig 😉 Nu opfordrede du bare til at give en tilbagemelding.
    Jeg ville finde det ultra interessant at følge din vej fra materialisme til at finde indre værdier i større eller mindre grad.
    Det ville måske være inspirerende for andre.
    Personligt er jeg mest interesseret i DIY, hvor det unikke og individuelle er i fokus.
    Knus til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mangler en like-knap!

      Jeg har unfollow’et de fleste interiørbloggere på det seneste. Jeg får simpelthen nærmest kvalme af at læse om klimakrise og så se på billeder fra folk, der køber så mange TING. Og ja, det meste er også ret ens.

      Jeg følger stadig med her – Det er vist mest pga. det med planterne;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Godt jeg har et stort plantehjerte, så du hænger på. 🙂
      Og jeg vil nu ikke love at jeg ikke laver flere interiørkøb (bliver jo ikke helt hellig over natten), men der vil nok komme færre og flere tanker bag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Like herfra også!! Jeg er færdig med insta-damer med lyserøde hay-puder, grå sofaer, Lyngbyvaser og Royal Copenhagen. Hvad blev der af at værdsætte det man har? Da jeg var teenager læste jeg ikke blogs og instagram fandtes ikke – og jeg havde det fedeste (!) teenageværelse! Jeg vil tilbage til dengang, hvor jeg konstant kunne se muligheder i de ting jeg havde. Håber på du vil skrive en masse skønne indlæg i det spor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Det var et noget andet sammenligningsgrundlag man havde før i tiden, da man ikke kunne sneakpeek ind i alles hjem og der ikke fandtes så mange magasiner.
      Der var et uopnåeligt “Bo Bedre”, som var langt fra virkligheden. Men når mange af dem man (jeg) følger bliver vist i forskellig boligblade, bliver det den høje bare.
      Mange tak for din kommentar, jeg tager den bestemt til mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      1000 tak for din kommentar og fedt at det kunne få dine taster til at gløde.
      Jeg tænker også der er en masse forskellige aspekter at vende; hvorfor køber man som man gør og hvad er der med det der personlighed (som ALLE) stræber efter og kan vi måske stille os tilfreds med mindre.
      Jeg kommer helt sikkert til at gøre mig nogen flere tanker og skrive om det på bloggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi læser bestemt gladelig med, så bliv endelig ved med at tippe om lækre planter til hjemmet, boliginspiration mv. Så må vi læsere til gengæld arbejde på, at blive bedre til at kommentere 😉

    Med venlig hilsen
    Simone
    http://www.simonebjerregaard.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Skønt Simone – dejligt at “hilse på” nogen af læserne.
      Men jeg syntes stadig det er sjovt så stor forskel der er på blogs og Instagram og hvor meget bedre folk er til at like og kommenterer på IG.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er i hvert fald en hel del som læser med, så bliv endelig ved at blogge!
    Jeg tror dog det er meget normalt engang imellem lige at at miste pusten, og skulle tvinge sig selv til at finde motivationen til at blive ved at blogge – men keep going, jeg er sikker på du nok skal finde lysten igen – du er jo god til det du laver 🙂
    Heldigvis er det jo også DIN blog, så hvis du ønsker den mere personlig, så er det jo bare at gøre det – jeg er også sikker på mange gerne vil se lidt af personen bag de blogs de følger.

    God dag! 🙂

    Sissel / http://www.raasort.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Mange tak for de søde ord og tak fordi DU læser med.
      Jeg tror også jeg fortsætter, men har nok lige brug for at stoppe, træde et skridt tilbage og måske ændre retningen en smule. 🙂

      God aften

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    sjovt du netop skriver dette, for jeg har selv gået med samme tanker omkring min blog, er der overhovedet nogle der læser med. Jeg har nået til den erkendelse, at jeg skal blogge for min egen skyld, kommentar eller ej, jeg fortsætter fordi jeg bare ikke kan lade være.
    Det er mit frirum til at komme ud og dele midt af min gøren og laden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helena

      Dele lidt af min gøren og laden skulle der have stået

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Det tror jeg helt sikkert også er vigtigt, den er en ting man bruger så meget tid på, at man skal have lysten til at gøre det. Ellers så går man helt sikkert død i det, men jeg syntes nu det giver noget ekstra, når man også har samspillet med læserne.
      Så tak for denne kommentar og alle de øvrige du har lagt. :kissing_heart:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hov ved ikke lige hvor min kommentar blev af men for at afrunde, så tror jeg det er vigtig at holde fast i hvem man selv er og hvad man selv har lyst til og ikke kun følge strømmen og tendensen i tiden, jeg har, som andre også har beskrevet, set en del blog gå fra at være interessante til de rene reklamesøjler for udstyr til hjemmet men så er man jo frit stillet og kan bare slette dem:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Hej Eva

      Jeg kan desværre heller ikke se den første del af din kommentar.
      Og ja, det er vigtigt at mærke hvad man vil – og der tror jeg lige at jeg må tage et skridt tilbage og overveje det.
      Jeg føler nu godt jeg kan stå inde for de annonceringsindlæg jeg laver, men det er nok blevet lidt for meget med “Fristende collager”, “wants” og “get the look”. Jeg må se om jeg kan få skubbet kursen lidt tilbage mod det kreative. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er her også endnu, men synes godt nok her er sløjt i blogland!!
    Jeg føler ihvertfald ikke at der er mange der læser med hos mig og så er det ganske naturligt at gejsten for at skrive indlæg daler ligeså stille….
    Det irriterrer mig så jeg kæmper videre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Fedt du vender det konstruktivt. Men det hjælper da heldigvis at prikke lidt til folk så de kommer ud af busken.
      Men man kan jo trods alt se på sidevisningerne er nogen der læser med, jeg syntes bare det er ærgerligt ikke at have kontakten og feedback.
      Så skønt at du giver dig tid til at lægge en kommentar.
      God aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Win a clamp lamp