Dagens stof

Vores hjem – Del 4: Stue

Jeg har aldrig fået vist jer nogle billeder af vores stue, den er nemlig lidt mere funktionel end skøn – eller den er sådan set pæn nok, der mangler ligesom bare stadig noget.

Især på endevæggen (med de tre billeder), jeg ville gerne have nogle andre billeder op, eller nogle hylder, reolsektioner eller et vitineskab, så mangler kisten at blive malet, der skulle skiftes sofapuder og jeg ønsker mig en ny lænestol+skammel.
Og så er der hele lege/træningsområdet, men det fungerer nu rigtig godt og bliver brugt flittigt – dog mest til leg. For de nysgerrige kan jeg fortælle, at de farverige kugler der er linet op for enden hedder kettelbells og er rigtig god til all-round træning.

Men nu har jeg fået syet et par nye sofapuder, så tænkte det var på tide at jeg fik taget nogle billeder.
Jeg skrev for lidt tid siden om hvilke sofapuder jeg godt kunne tænke mig, der skrev jeg at det nok var utænkeligt at jeg fik lov til at lave puder i retrostoffer. Men jeg har nu købt lidt forskellige stoffer og prøvede så at lægge nogle forskelligestoffer om puderne til min mand kom hjem i går – og sørme om han ikke sagde ok! Og så var det jo med at komme igang.

Og så skulle jeg hilse at sige, at det er lidt af en udfordring af få taget billeder af en opryddet stue i dagslys, uden at blive forstyrret (for meget) af mand og barn.

Der mangler stadig en strikket og en i sort/hvide harlikin tern.

Kattepude fra Donna Wilson og pude af retrostof fra Pattern Like.

Syntes den lilla og sort-hvide pude fra Ikea står super godt til hinanden.

Vores elekronik og bladopbevaring. Passer rigtig godt i størrelsen til en bærbar+iPad. 
Ledninger bliver skjult i den hvide box under bordet.

TV-arrangement med et par hjemmelavet wallstickers af masking tape oven over.

Kisten gemmer på maaaange ting.

5 kommentarer

  • Fine puder! Jeg beslutter mig af og til for at tage nogle gode ( prøver jeg på) billeder af stuen, så får jeg nemlig ryddet op 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spottede lige dine fine Kettelbells! Er det dig eller din mand der træner med dem, siden de har lov at stå inde i stuen?
    Jeg træner selv med Kettelbells hver dag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, vi har mange fine kettelbells, det er primært min mand der træner med dem (de grønne vejer 24 kg hver!), jeg har også været i gang i perioder, men lige nu går fritiden mest til kreaprojekter.

    Træner du hjemme eller i et center?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor lyder det fedt 🙂
    Jeg træner i et crossfit center, da jeg har en lille lejlighed, er der ikke plads til det helt store træningsudstyr desværre!
    Det er sjovt at du både har interesse for denne lidt anderledes træningsform, og så indretning! Det er ikke en kombination man møder så ofte, men det er helt sikkert et plus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det hyggeligt ud. Jeg er selv inde i en lille indretningsfase, hvor jeg er ved at snige lidt farver ind i hjemmet ;O)

    Har lige opdaget din skønne blog og glæder mig til at følge med. Ta gerne et kig retur, måske du har lyst til at flge med hos mig? ;O) Mange hilsner Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens stof