Lagersalg – ferm LIVING


Jeg har mange Ferm LIVING favoritter, bl.a. plantestanderne, deres kantede potter i messing, stofkurvene, sengetøj og tapet. Så jeg er meget fristet til at tage til deres lagersalg her sidst på ugen.
Desværre ved jeg ikke præcis, hvad der vil være at finde til deres lagerslag, men mon ikke det er muligt at finde en ting eller to?!

Læs mere om eventet på “plakaten” ovenfor eller på ferm LIVING‘s facebookside.
Indlægget indeholder affiliate links.


Hængende potte // Vasketøjskurv // Lysestager // Dug // Servietholder
Sengetøj // Mobile // Messing potte // Plantestativ // Marmor lysestager // Lille kurv

Designermarkeder, planter og korssting


Foråret er kommet og der dukker langsomt flere og flere mennesker op på stræder og pladser – og der kommer også mere gang i forskellige markeder og arrangementer.

I de kommende uger, er der flere forskellige arrangementer, jeg gerne vil slå et slag for. De foregår alle i København, da jeg jo selv bor her, og det derfor er dem, jeg har været mest obs på. Men I er velkomne til at byde ind i kommentarfeltet, hvis der er andre events I mener kunne være relevante.

Forårsflid
Lørdag d.11. april kl.11-17
Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208, 2200 Kbh N
Yderligere info

Flid er et marked for kunst- og design. Kunstnere og designere er udvalgt på baggrund af deres:
– originalitet,
– tanker om bæredygtighed,
– fokus på unika og
– lokale eller nationale produktion.

Der vil både være illustrationer, keramik, grafik, smykker, brugskunst, design, kunsthåndværk, collage- og fotokunst.
Jeg har ikke selv besøgt marked før, men håber at kunne lægge vejen forbi.

Fejring af Bladet blad
Onsdag d.15. april kl.16.30–19
Dome of Visions
Søren Kierkegaards Plads, København K
Yderligere info

Blad er et nyt magasin der handler om planter, grønne fingre og urban gardening. Jeg har selv haft fingrene i bladet og skrevet om det her.

Alle er velkomne til at komme forbi og fejre det nye nummers skribenter, fotografer og illustratorer – samt planter og natur i de skønne omgivelser i “Dome of Vision” lige ved det kgl. bibliotek.

Boglancering af Tine Wessel’s “Korssting NU
Torsdag d.23. april kl.16.30-19
LARMgalleri
Bredgade 73, 1260 Kbh. K.
Yderligere info

Tine Wessel kan godt kaldes en trendsættene brodøse, hun formår nemlig at forny det gamle håndværk og nå ud til mange (bl.a. mig).
Jeg har selv været på et af de kurser hun holder, det var i rya-teknik, og jeg er bidt og fascineret af hendes verden.

Og d. 23. april lancerer Tine Wessel så en ny bog “Korssting NU”, hvor hun har fortolket forskellige kunstneres “værker” og lavet et broderi ud fra det. Kunsterne er bl.a. en tatovør, keramiker, fotograf og designer. Og dækker bl.a. over navne som Berit Mogensen Lopez, Helene Blanche, Meyer- Lavigne, Stine Maria Aalykke, Ditte Reckweg & Jelena Schou Nordentoft – STILLEBEN, Bang Bang CPH, LUCKYBOYSUNDAY og  Yvonne Koné.

Jeg syntes det lyder meget spændende og glæder mig til at studerere bogen nærmere.

Finderskeepers
25.-26. april kl.11-17
TAP1, Ny Carlsbergvej 91, 1799 Kbh V
Yderligere info

Sidst men bestemt ikke mindst, afholdes Finderskeepers i Tap, den sidste weekend i april.
Et kæmpe designermarked med over 100 stande og hvor der både er illustrationer, design, keramik, smykker og luksus secondhand tøj.

Danmarks Indsamlingen

I dag et lidt utraditionelt indlæg, men med tanke for hvad der i går skete i Frankrig, ret relevant at vi stoppe op og ser rundt i verden. Hvad er det der sker? Og er der noget vi selv kan gøre for at ændre, påvirke eller hjælpe.

Lørdag d.31. januar afholdes Danmarks Indsamlingen, hvor 12 humanitære organisationer og DR samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande; mindske fattigdom, børnedødeligheden og sikre skolegang for alle børn.
Danmarks Indsamling gør en mærkbar forskel for det fattigste og hvert år vælges 12 konkrete projekter inden for et specifikt tema, så Danmark og Danmarks Indsamling i fællesskab løfter et helt område.
Kilde: Danmarks Indsamlingen, hvor du også kan læse mere.

I den anledning har ViSSEVASSE designet en ny lækker plakat, hvor overskuddet i forbindelse med salget går ubeskåret til Danmarkts Indsamling. Så det er virkelig win-win, du kan købe en flot plakat og samtidigt støtter du et rigtig godt formål.

Plakaten er et motiv af begge Lillebælts-broer, og er lavet I Vissevasse’s kendte grafiske stil og støvet pasteller. Den måler 50×70 cm, koster 250 kr og sælges kun frem til den 31. januar, hvor Danmarks Indsamlingen foregår. Plakaten kan købes via en af følgende webshops; ViSSEVASSE, Designfund, Decorateshop, Cahetu, Designdelicatessen og Kalejdoskop.

Paper workshop x 2

Er du endnu ikke kommet i julestemning er der i næste uge et par rigtige gode muligheder for at få hjælp til det og samtidig få lavet en masse fin julepynt.

Både Rie Elise Larsen, hende med alt papiret, og Virkväftet, dem med de laserskårne figurer holder nemlig workshops.
Hos Virkvärftet kan du lærer at folder milimeter stjerner, juletræer, diamanter og julekugler. Workshops’ene afholdes mandag d. 1., tirsdag d. 2. og torsdag d. 4. december, jeg deltager selv i workshoppen d.4.

Find mere info om Virkvärftets workshops her og om Rie Elise larsens workshop her.
Indlægget er delvist sponsoret af Virkvärftet.

Finders Keepers fund


Troels Heiberg fotografi

I weekenden var der Finders Keepers i Tap1, og jeg havde jo luftet at jeg gerne ville finde en fotografisk plakat. Jeg havde en favorit hjemmefra, som også var clearet med manden, men der var godt nok mange andre fine bud, som f.eks. Troels Heiberg fotografi ovenfor. Men det endte med at blive favoritten hjemmefra, en plakat fra Wild Nature, som jeg nok skal vise i et andet indlæg. Ellers du kan lure på instagram, hvis du er for nysgerrig.

Derudover købte jeg bl.a. et par fine lysestager fra Prikk. Tingene er ikke håndlavet, men til gengæld meget billige. Marmorstagerne i midten kostede bare 75 kr!

Og så var der også to stande med vævede vægtæpper! Dét var jeg rigtig glad for at se, da jeg jo også er faldet for håndværket. Især Emilie Folkersen bag vaeverier.dk har lavet nogle tæpper, der er en del anderledes end hvad jeg ellers har set, dem skulle I tage at se nærmere på.

Så alt i alt et dejligt marked, det eneste der dog manglede var noget mere julepynt.


Flot og billig boliginteriør hos Prikk.


Ovenfor smukke juleophæng af Nina Meldgaard, nedenfor saltkar af selvsamme.

Væverier af Emilie Folkersen