Hvor skal vi bo?

Designermarkeder, planter og korssting


Foråret er kommet og der dukker langsomt flere og flere mennesker op på stræder og pladser – og der kommer også mere gang i forskellige markeder og arrangementer.

I de kommende uger, er der flere forskellige arrangementer, jeg gerne vil slå et slag for. De foregår alle i København, da jeg jo selv bor her, og det derfor er dem, jeg har været mest obs på. Men I er velkomne til at byde ind i kommentarfeltet, hvis der er andre events I mener kunne være relevante.

Forårsflid
Lørdag d.11. april kl.11-17
Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208, 2200 Kbh N
Yderligere info

Flid er et marked for kunst- og design. Kunstnere og designere er udvalgt på baggrund af deres:
– originalitet,
– tanker om bæredygtighed,
– fokus på unika og
– lokale eller nationale produktion.

Der vil både være illustrationer, keramik, grafik, smykker, brugskunst, design, kunsthåndværk, collage- og fotokunst.
Jeg har ikke selv besøgt marked før, men håber at kunne lægge vejen forbi.

Fejring af Bladet blad
Onsdag d.15. april kl.16.30–19
Dome of Visions
Søren Kierkegaards Plads, København K
Yderligere info

Blad er et nyt magasin der handler om planter, grønne fingre og urban gardening. Jeg har selv haft fingrene i bladet og skrevet om det her.

Alle er velkomne til at komme forbi og fejre det nye nummers skribenter, fotografer og illustratorer – samt planter og natur i de skønne omgivelser i “Dome of Vision” lige ved det kgl. bibliotek.

Boglancering af Tine Wessel’s “Korssting NU
Torsdag d.23. april kl.16.30-19
LARMgalleri
Bredgade 73, 1260 Kbh. K.
Yderligere info

Tine Wessel kan godt kaldes en trendsættene brodøse, hun formår nemlig at forny det gamle håndværk og nå ud til mange (bl.a. mig).
Jeg har selv været på et af de kurser hun holder, det var i rya-teknik, og jeg er bidt og fascineret af hendes verden.

Og d. 23. april lancerer Tine Wessel så en ny bog “Korssting NU”, hvor hun har fortolket forskellige kunstneres “værker” og lavet et broderi ud fra det. Kunsterne er bl.a. en tatovør, keramiker, fotograf og designer. Og dækker bl.a. over navne som Berit Mogensen Lopez, Helene Blanche, Meyer- Lavigne, Stine Maria Aalykke, Ditte Reckweg & Jelena Schou Nordentoft – STILLEBEN, Bang Bang CPH, LUCKYBOYSUNDAY og  Yvonne Koné.

Jeg syntes det lyder meget spændende og glæder mig til at studerere bogen nærmere.

Finderskeepers
25.-26. april kl.11-17
TAP1, Ny Carlsbergvej 91, 1799 Kbh V
Yderligere info

Sidst men bestemt ikke mindst, afholdes Finderskeepers i Tap, den sidste weekend i april.
Et kæmpe designermarked med over 100 stande og hvor der både er illustrationer, design, keramik, smykker og luksus secondhand tøj.

2 kommentarer

  • Annette Aarre Dalsgaard

    Øv Øv ØV nogengange er det bare TRÆLS på godt jysk at være jyde :stuck_out_twe:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KreaVilla

      Jeg syntes faktisk også tit der er markeder i jylland. Fornyligt har der da været flagstandsmarked og Finderskeepers i Århus, Kreabørs i Ålbord og en udstilling om grafik på Trapholt. Så det er bare med at holde øjene åbne. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor skal vi bo?