Vores hjem - Del 3: Entré

Ugens update: Poseholder og pom pom’er

Ja, jeg får ikke opdateret så meget i løbet af ugen, men det er nu ikke fordi der sker så meget. Nok tværtimod, har faktisk fået lavet en del den sidste uge, jeg nævner i flæng:

Printet billede-illustrationer og sat ved trappen
Købt puder til sofa-pude projektet
Malet kommode til min datters værelse. Vi havde ikke mere spærregrunder, så tænkte at det nok gik med almindelig grunder, det gjorde det ikke – masser af gennemslag. Så på den igen
Købt en teak skammel. Glæder mig til at få den gjort fin!
Fjernet tapet i vores baggang
Lavet papir pom pom’er til stuen
Købt zpagetti garn
Hæklet plastposeholder af zpagetti garn

..ok, det var faktisk noget mere end forventet, dejligt at være produktiv, sådan føles det egentlig ikke. Nok fordi jeg har så mange to do’s. *S*

Men jeg må jo hellere også vise jer lidt af det jeg har fået lavet.
Poseholderen var en idé jeg fandt hos Lutter Idyl og opskriften er fra BekkiBjarnoll.
Jeg er jo ikke rutineret hækler og havde lidt problemer med overgangen mellem omgangene. Jeg sluttede af med en kædemaske og derefter luftmasker passende til typen af masker der derefter skulle hækles. Og det var vist de der kædemasker der drillede i den efterfølgende omgang. Jeg fik ikke taget nogen billeder af “bagsiden”, men det endte nu med at blive ok, efter lidt hjælp fra min kære mutti.
Og så det bedste af det hele, det tog kun en aften + formiddag, afbrudt at diverse gøremål man har som småbarns mor.

Bunden

Mønsteret

Desuden har jeg lavet lidt pom pom’er til vores stue. Stuen er det rum jeg syntes er mindst færdig (og jeg har derfor endnu ikke postet nogle billeder i sin helhed. Der er “hjørner” der er ved at være på plads, men jeg er et stykke fra at være tilfreds med helheden.
Kunne som sagt godt tænke mig nye sofapuder, desuden en lænestol, et hænge-vitrineskab og nogle andre billeder på væggen.
Hjørnet pom pom’erne nu hænger i var ret tomt, efter vi havde flyttet en bogreol, så det gav lidt mere hygge.

Den sølvfarvet har store buer, den hvide små buer og den rosa lige. Jeg syntes bedst om den hvide.

Pom pom’erne er sat fast med masking tape, håber det holder! Men eftersom de jo nok ikke skal sidde der i 10 år og huller i loftet ikke er det pæneste, syntes jeg det er en fin løsning.

1 kommentar

  • Den er vel nok smart den poseholder, hvorfor har jeg aldrig selv tænkt på det? Sådan en må jeg virkelig have lavet, for mine poser flyder bare i en stor stak, og det er ikke kønt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores hjem - Del 3: Entré